Tusind tak til vores Sponsorer
Mannow er glade og taknemmelige for, at Freehand Coffee i alle 10 runder af 2026-sæsonen sætter to poser af verdens bedste kaffe på spil.
Det er tourmedlem Michael Schiedel, til daglig CEO i Freehand Coffee, der giver os alle muligheden for at vinde kaffe fra øverste hylde.
Derudover udlodder Freehand Coffee et gavekort på 2.000 kr. til deres webshop til den, der giver Michael et kvalificeret firmalead.

En af verdens største hotelkæder har også valgt at støtte Mannow. Radisson Hotels er kendt for gæstfrihed i førsteklasses rammer.
Det er netop, hvad vinderen af weekenden på Pibe Mølle den 2.–3. maj kan se frem til. Radisson har nemlig doneret et weekendophold på Radisson Blu Scandinavia, inklusive gourmetmiddag på hotellet.
Bag sponsoratet står Steen Gartmann, General Manager på Radisson Blu Scandinavia Hotel. Han har været del af Radisson-kæden i over 20 år og hører gerne fra alle, der overvejer Radisson til deres næste konference eller større private arrangement.

Ud over at være Mannows foretrukne bankpartner er Sparekassen Danmark også præmiesponsor for weekenden på The National i Skåne den 12.–13. september.
Den samlede vinder af de to dage får både dit vinkøleskab og din golfbag fyldt godt op – med andre ord en konkurrence i konkurrencen.
Bag sponsoratet står Susanne Linnemann, der til daglig er Private Banker i Sparekassen Danmark. Skulle nogen være interesseret i et nyt blik på deres økonomi, er Susanne klar til en kop kaffe i lokalerne på Christianiagade på Østerbro.

New works, et af de førende danske indretningsbrands, arbejder på en fantastisk overraskelse til en af Mannows mange runder.
Bag sponsoratet står Oliver Kubicki, som til daglig er Head of Digital Business Development. Ræk endeligt ud til Oliver eller New Works hvis dit hjem har brug for noget frisk energi.

Buevinho er med til at bringe Portugal tættere på banen. Bag virksomheden står Bue Jacobsen, som også er golftræner i Smørum Golfklub, og sammen med sin hustru Anna Jacobsen kombinerer han passionen for portugisisk vin med oplevelser for golfspillere.
Udover at importere og sælge portugisiske kvalitetsvine arrangerer Buevinho også golf- og vinture til Portugal, hvor man kan kombinere gode baner med besøg hos vinproducenter. Ræk endelig ud til Buevinho, hvis næste golfoplevelse gerne må have lidt ekstra smag af Portugal.

Retail Partner Danmark er ny hulsponsor på Mannow.
Med base i København hjælper Retail Partner internationale brands inden for blandt andet husholdningsprodukter, personal care, beauty og sundhed ind på de nordiske markeder.
Virksomheden arbejder med hele værdikæden — fra key account management og category management til supply chain, salgsaktivering og marketing. Bag sponsoratet står Jesper Sødam, som til daglig er med til at skabe stærke partnerskaber mellem brands og kunder. Ræk endelig ud til Jesper eller Retail Partner Danmark, hvis dit brand har brug for en stærk lokal partner i Norden.
